Blyde Wildlife Estate
Blyde 17 ligger i Blyde Wildlife Estate, tæt på byen Hoedspruit og ca 60 km fra Kruger National Park.
Estaten ligger i et smukt, privat reservat på ca. 700 tønder land midt i den bedste og mest oplevelsesrige natur. På estaten er der en stor bestand af blandt andet giraffer, zebraer, impalaer, wildebeest, warthogs og kudoer, som alle går frit omkring. Her i Limpopo-provinsen, med Drakensbjergene til den ene side og byen Hoedspruit til den anden side og med Blyde River skærende sig igennem landskabet, er dette smukke sted et perfekt udgangspunkt for oplevelser ud over det sædvanlige.
Hele Estaten er indhegnet, og 24 timers døgnvagt ved “gaten” sikrer, at uvedkommende gæster ikke har adgang. Vi orienterer på forhånd om antal gæster og ca. tidspunkt for gæsternes ankomst.
Første gang man kommer til “gaten” skal man registreres.
På Estaten er der et Clubhouse med bar og restaurant.